En af de største udfordringer vi har som forældre er, at give vores børn nogle gode vaner med sig på vejen. Det er nemlig i høj grad vores vaner, der har betydning for, hvor let vi kommer igennem livet. Har vi fået os nogle gode og sunde vaner igennem vores barndom, så gør det alting lettere på livets vej. Har vi derimod ikke disse vaner – eller endnu værre: har vi fået tilegnet os nogle dårlige vaner – så er det op ad bakke derfra. Vi kan selvfølgeligt godt arbejde med vores vaner senere hen i livet, men det er en svær opgave. De ting vi lærer i barndommen følger os resten af livet, og det kan virkeligt være svært, at vende tingene rundt.
Så vi har altså et stort ansvar for, at give vores børn nogle gode vaner. Når vores børn er små, er den største udfordring, at de har svært ved at forstå hvad vi siger til dem. Barnets hjerne er stadig under udvikling, og deres forståelse af verden er stadig meget begrænset. Det er heller ikke altid, at et lille barn formår at huske alt det, vi forsøger at lære dem. Men ellers er det ikke så svært at give små børn gode vaner. Man er bare nødt til at gentage lektien nogle gange.
Den største udfordring kommer derimod, når barnet bliver teenager. Her er det nemlig ikke længere nok at fortælle barnet hvad de skal gøre, eller hvorfor det er en god idé. Den slags logik falder for døve ører. Teenage-årene handler nemlig i høj grad om, at blive selvstændig. En naturlig del af den proces er, at udfordre autoriteterne: og det er jo os forældre.
Når man ønsker at ens teenager skal køre med cykelhjelm, så er det selvfølgeligt noget vi gør, med de bedste intentioner. Vi elsker vores barn, og ønsker at vedkommende skal være så tryg og sikker som muligt. Det er ikke ufarligt at køre på cykel, specielt når der er meget trafik. En cykelhjelm voksen er derfor helt og aldeles oplagt. Den koster næsten ingenting, og den kan redde din teenagers liv.
Men hvis du bare fortæller din teenager om disse ting, så vil de himle med øjnene. Som teenager føler man sig udødelig, og dine gode råd vil blive tolket som et forsøg på at bestemme over dem.
Jeg valgte derfor at gå en helt anden vej. Jeg cykler selv med cykelhjelm, og har gjort det siden mine børn var helt små. Det gjorde, at mine børn som små spurgte mig, hvorfor andre ikke kørte med cykelhjelm. Her måtte jeg så forklare dem, at det desværre ikke er alle mennesker, der forstår hvor farligt det er at cykle uden cykelhjelm. Jeg gjorde altså cykelhjelmen til noget oplagt, som visse mennesker desværre ikke har opdaget endnu. Det gav mit barn en naturlig lyst til at køre med cykelhjelm, og siden da er han selv kommet med gode argumenter for at have cykelhjelm på. Det fik os helt udenom teenage-oprøret på den front!
