Enhver mand bør eje et Mult-Tool. Et Multi-Tool er nemlig perfekt til mange formål, og dermed bør den uden tvivl være en mands trofaste følgesvend. Specielt på diverse outdoor ture er det næsten et uundværligt redskab. Der er mange fede og anerkendte brands, der laver flere forskellige former for Multi-Tools, alt efter hvad du har brug for, og hvor avanceret den skal være. Fælles for alle typer er dog, at du er sikker på at gøre dig selv en tjeneste ved at investere i det lille fikse værktøj. Nedenfor vil vi liste tre forskellige populære brands op, som alle laver diverse modeller af din uundværlige ven.
Gerber
Man kan være stensikker på at kvalitet er i højsædet, når man vælger Gerber. Brandet er kendt for altid at levere højkvalitetsudstyr indenfor både knive, Multi-Tools og outdoorudstyr. Virksomheden har flere årtiers erfaring med at producere udstyr. Kvalitet, pålidelighed og innovation er alle nøgleord, der beskriver brandet nøje, og det har mere end 70 års erfaring med at skabe værktøj og knive. Uanset hvilken model du vælger fra Gerber, så indeholder de fleste både saks, oplukker, fine og takkede blade, en glidende tang og en skruetrækker.
Leatherman
Leatherman er ligesom Gerber et kendt og anerkendt brand, der leverer produkter af høj kvalitet. Brandets udvalg af Multi-Tools er enormt populært og de har produceret et væld af forskellige modeller, som alle er i stand til at løse et hav af forskellige opgaver i diverse sammenhænge. Leatherman har dermed et kæmpe udvalg, og hvis du vælger én af de avancerede modeller, så er det lige før, at du kan smide værktøjskassen væk.
Mil-Tec
Mil-Tec producerer ligesom de ovennævnte brands gode og nyttige Multi-Tools. Mil-Tecs udvalg er dog knapt så prangende, men derfor er kvaliteten stadig god. Hvis du derfor er ude efter én af de mere avancerede modeller, og ønsker et stort udvalg at vælge imellem, så er det én af de to andre ovennævnte brands, du skal gå efter. Mil-Tec er store på militærudstyr, men har altså tilmed også et stort produktsortiment til forskellige outdooraktiviteter.
Hvad skal jeg så vælge?
Alle ovennævnte brands er af god kvalitet, og det kan derfor være svært at vælge, hvilken model fra hvilket brand, du så skal vælge. Det er helt individuelt hvad du personligt foretrækker. Derfor anbefales det at undersøge de forskellige modeller, og måske tage ud og se og mærke de forskellige typer, så du er sikker på, at du finder det helt rigtige produkt til dig og dine behov.