Danskerne er Alt For Undskyldende

Undskyld

Er du nogensinde kommet til at gå ind i nogen, mens du handlede ind i storcenteret, fordi du var uopmærksom? Måske gloede du ned i din smartphone, eller havde travlt med at huske alle de ting du skulle købe ind. Uanset hvad grunden var, så vidste du i hvert fald godt, at det nok var din skyld, at din skulder ramte ind i skulderen på en tilfældig forbipasserende. Men er det så ikke lidt sjovt, at selvom det helt sikkert var din skyld, så siger personen du lige forulempede alligevel “undskyld”?

Du siger selvfølgelig selv undskyld sekundet efter. Men du var langsommere end den anden person, lige præcis fordi din hjerne var et andet sted. Du vidste først, at noget var gået galt med autopiloten, i det øjeblik det andet menneske gjorde dig opmærksom på det med deres undskyld. Heldigt for dig, at de på den måde påtog sig skylden, synes du ikke?

Nu vil du måske mene, at “undskyld” ikke rigtigt har noget at gøre med skyld længere. Det er bare noget man siger for at være “høflig”. Men det er lige præcis det, jeg mener er problemet. Vi siger undskyld hele tiden, ud fra en eller anden kulturel forvrænget forståelse af skyld. Vi eliminerer skyld, fordi skyld føles dårligt. Vi gør det rent praktisk ved, at drukne begrebet “skyld” i vores overdrevne brug af “undskyld”: det betyder ikke noget længere. Ingen kan gøre noget forkert, og når vi ser dårlig adfærd, så undskylder vi det allesammen langt væk i fællesskab.

Men det er en farlig udvikling, og vi ved det godt. Google shopping er i vækst, fordi det at handle online gør, at vi ikke behøver omgive os med falske mennesker. Her er vi selvfølgeligt omgivet af reklamer og beskeder der ønsker at få os til at købe noget: men de er i det mindste ærlige om, hvad deres intention er!

Vi er alt for undskyldende i Danmark. Det er tid til at stoppe op, og indse, at mennesker laver fejl. De fejl skal ikke “undskyldes” væk: de skal anerkendes, accepteres og behandles. Hvis du går rundt med snotten nede i din iPhone, og går ind i et andet menneske, så skal du lære at din adfærd er uhensigtsmæssig. Du forulempede et andet menneske, og nu må du stå til ansvar for hvad du gjorde. Måske det lærer dig, at når du går rundt ude i offentligheden, så skal du opføre dig pænt. Din telefon kan vente. Hvis du absolut vil blive på telefonen eller computeren, så er det også fint nok: men så klar dog din shopping via internettet. Alting er en Google søgning væk i dag, så der er ingen undskyldning. Find ud af, om du har mest lyst til at være i den digitale eller den fysiske verden lige nu, og lad være med at blande tingene sammen, til ulempe for dine medmennesker.