Udseendet På Din Bil Er i Evig Forandring

Biler

Hvis det var muligt, at stoppe tiden ved at trykke på et magisk stopur, så er det med sikkerhed noget, enhver der var i besiddelse af det, gøre med jævne mellemrum. Når alting er godt i ens liv, så ville man ønske at man lige kunne trykke pause, og bevare roen og alle de gode ting bare lidt længere. Men faktum er, at tiden aldrig stopper, og at alting er i evig forandring.

Et af de steder jeg oftest håber, at tiden bare ville stoppe, er med min bil. Når jeg lige har vasket min relativt nye bil, og givet den en god omgang bil lak, så er den noget af det smukkeste. Efter en god støvsugning, så er indersiden af bilen også et mesterværk. En god vask af forruden, så vinduet nærmest er helt usynligt, og så er lykken gjort. Når bilen på den måde er blevet til ren perfektion, så kunne det altså være godt med en tidsboble. Bare omkring bilen: så den forblev i samme stand for evigt.

Men sådan er det altså bare ikke. Vores biler er en del af den fysiske verden som alt andet, og det betyder at tiden har sin effekt på den. Udseendet på vores biler er altså i evig forandring, og det er noget vi er nødt til at se det smukke i, frem for blot at være sure og frustrerede. Det kan specielt være surt, når man bliver ramt af stenslag, og ruden virkelig går i stykker. Men igen: man kan ikke stoppe tiden, og ej heller spole den tilbage. Når stenslaget er sket, kan man ikke bare ønske det væk igen. Uanset hvor meget man bander og svovler, så har det ingen indflydelse på dit stenslag. Så man må bare finde sin indre ro, tage et par dybe åndedræt, og så gå i gang med at løse problemet.

For mig, er den proces med at tage mig godt af bilen faktisk blevet en vigtig faktor i mit liv. Det er en slags Zen øjeblik for mig: jeg kan blive totalt opslugt af, at ”spole tiden tilbage” på de ridser og småskader min bil har fået igennem tiden. Jeg ordner ikke stenslag og lignende større ting selv, men jeg føler stadig jeg har kontrollen, når jeg tager hen til servicecenteret og får det ordnet af nogle professionelle.

Så selvom bilens udseende altid vil forandre sig, så er der ting vi selv aktivt kan gøre for, at denne forandring ikke altid er negativ. Vi kan ikke spole den reelle tid tilbage, men vi kan rette op de skavanker, som tid, vind og vejr har bragt med sig. Det kræver dog, at vi først accepterer, at tingene ikke forbliver de samme, og at vi må lægge en indsats hvis vi vil beholde en flot og præsentabel bil.