Derfor Elsker jeg min Fejlinvestering i Uber

Uber

Et af mine yndlingsordsprog er det gode gamle: “Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget”. Jeg har efterhånden haft så mange oplevelser i mit liv, hvor det har vist sig at være sandt, at det nu er mit motto. Hver gang livet er lidt hårdt, og noget går mig imod, så mumler jeg ordsproget til mig selv, og fortsætter. Det ender altid ud med at være rigtigt!

Den største oplevelse jeg har haft, hvor ordsproget holdt stik, var nok da jeg lavede hvad der på overfladen ligner en enorm fejlinvestering i Uber. Jeg var ikke investor som sådan, det hang lidt anderledes sammen. Jeg havde mistet mit job, da min gamle virksomhed gik konkurs, og vidste ikke helt hvad jeg skulle lave. Jeg arbejdede med IT, og følte egentligt jeg trængte til en pause fra, at sidde foran skærmen hele dagen. Alle var begyndt at køre med Uber på det tidspunkt, og jeg fik en (måske lidt skør) tanke om, at blive chauffør for Uber! Så det kastede jeg mig ud i.

Hvis du ikke kender til Uber, så var det en slags alternativ taxa-service, som kunne bestilles med en mobil App. I stedet for en taxa, var det en almindeligt udseende bil der kom og samlede dig op. Lidt som at have en hær af privatchauffører i lommen! Det bedste var, at bilerne ofte var forholdsvist lækre, og det gave en helt anden køre-oplevelse. Man kunne endda vælge at betale lidt ekstra for, at blive samlet op i en “luksus”-bil. For mig var det altså ikke bare en mulighed for at tjene penge på noget, der ikke involverede en computer, men også en chance for at indfri drengedrømmen om, at eje en Mercedes. Jeg havde altid ønsket mig en lækker bil, og har altid været forelsket i en Mercedes: men det var svært at argumentere for, at det var nødvendigt. Med Uber kunne jeg pludseligt se min drømmebil som en investering: med en lækker bil, ville jeg kunne tjene flere penge på Uber, og så gav det pludseligt mening!

Før jeg var kommet igennem alt papirarbejdet, var Uber dog allerede under heftig kritik i medierne. Taxa chaufførerne ville have den ikke-velkomne konkurrent væk fra markedet, og i sidste ende gav politikerne efter, og forbød Uber at operere i Danmark. Nu sad jeg her, med en lækker Mercedes, og ingen måder at tjene penge på den.

Det viste sig dog at være en fejlinvestering, som jeg har elsket lige siden! Hvordan kan man være sur, eller ked af det, når man ejer sin drømmebil? Den løftede mit humør, og endda min selvtillid, og i sidste ende fandt jeg faktisk et fantastisk job fordi jeg havde bilen! En mand i jakkesæt kommenterede på min Mercedes på parkeringspladsen, og jeg fortalte ham historien om hvordan jeg fik den. Det viste sig, at han arbejdede i en større dansk IT-virksomhed, og de ledte efter én som mig. Så nu er jeg tilbage bag skærmen, men i et langt bedre arbejdsmiljø og med drømmebilen sikret.